Klinikken

Klinikkens personale deltager hele tiden i kvalitetsudvikling, dels via kurser, dels via interne udviklingsprojekter. Det betyder, at du er sikret behandling af høj kvalitet. Et af de områder, vi gør meget ud af er kommunikation, dels med dig som patient dels internt. Derfor kan du regne med, at dit problem bliver behandlet seriøst, når du henvender dig, hvad enten det drejer sig om tandlægeskræk, handicaps eller andre behov/krav. Nederst på denne side kan du se en liste over gode råd mod tandlægeskræk.

Herunder ser du en liste over de behandlinger, vi udfører på klinikken:

- Alle former for fyldninger
- Alle former for kroner og broer i keramik og metal
- Tandsmykker, tandblegning og anden kosmetisk behandling
- Alle former for paradentosebehandlinger
- Proteser, hele og delvise
- Kirurgiske behandlinger og tandudtrækninger
- Mindre tandreguleringsbehandlinger
- Behandling af problemer med sammenbid, kæbeled og tyggemuskler
- Rodbehandlinger
- Indsættelse af tandimplantater
- Behandling i helnarkose


Vi har stor erfaring i udarbejdelse af større behandlingsplaner og overslag med inddragelse af mange behandlingsformer. I forbindelse hermed anser vi det for en af vore vigtigste opgaver at sørge for den mest optimale tilpasning til den enkelte patients ønsker og behov. Behandlinger, som ligger uden for vort primære område vil blive henvist til specialist eller blive udført i samarbejde med denne.

For nogle år siden lavede et par tandlæger på Århus Tandlægeskole denne liste med tips eller råd til selvbehandling af tandlægeskræk. Her på klinikken vil vi gøre alt, hvad vi kan for, at det ikke skal ende med, at du følger listens sidste råd om at finde en anden tandlæge.

- Først og fremmest: Erkend din skræk. Husk, at du er en af de mange, der er bange -og det er ikke flovt at være bange
- Stil krav til tandlægen. Bed ham om at holde pauser, hvis du har brug for det. Du har lov til at være med til at bestemme tempoet i behandlingen.
- Sig fra når det gør ondt. Husk, du er den eneste, der ved, hvornår det gør ondt.
- Bed om bedøvelse -lokal eller lattergas, når du har brug for det.
- Det er i orden at bede tandlægen om et håndspejl, hvis du gerne vil følge med i, hvad hun/han laver.
- Har du lært afslapningsteknikker (yoga, fødselsforberedelse), kan du også bruge disse teknikker i tandlægestolen.
- Tag endelig en ven/veninde med til tandbehandling, hvis det gør dig mere tryg.
- Tal med tandlægen om dine problemer. Forvent at hun/han forstår dig. Hvis ikke skift tandlæge.

Copyright Tandplejehuset.dk 1998, 1999, 2000, 2001, 2002 - All Rights Reserved